Bauelemente

wedi reklamemedarbejder

Tips til din reklame

Hvordan skaber jeg opmærksomhed?

Bare ikke skille sig ud – det er en ret god strategi i mange situationer. Men for reklame gælder det modsatte. Se på, hvad dine konkurrenter gør – og gør så noget andet selv. På den måde kan du vise, at din virksomhed er noget særligt. Så bliver du husket. Og det er, hvad reklame i sidste ende drejer sig om.

Men det er også vigtigt, at du er tro over for dig selv. Giv dine kunder en vandtæt radio til brusekabinen. Uddel visitkort af keramik. Klæb en mosaik på en firmabil. Lav reklame der skiller sig ud, fordi den passer rigtig godt til din virksomhed.

Hvordan kan jeg reklamere effektivt?

Man kan bruge mange penge på reklame uden at få nogen effekt. Derfor bør du se nærmere på dine hidtidige tiltag og spørge dig selv, om du er tilfreds med effekten. Hvis tiltagene ikke har den forventede effekt, er det bedre at bruge pengene på bedre reklame.

Effektiv reklame begynder med en tydelig mærkeidentitet. Du skal altså gør dig klart, hvad din virksomhed står for, og hvad der adskiller den fra andre virksomheder. Denne mærkeidentitet skal du gøre opmærksom på med reklametiltag, der skiller sig ud. Et par tips om dette:
  • Har du givet masser af penge for store, farverige annoncer, som ingen ser, fordi de er placeret bagerst i avisen? Så er det bedre at bruge pengene på enfarvede annoncer i det redaktionelle indhold!
  • Bruger du et logo, som adskiller sig fra dine konkurrenters og ikke kan forveksles? Ikke? Så er det bedst at få et nyt, iøjnefaldende et af slagsen!
  • Beskriver du dit udvalg af ydelser med uforpligtende formuleringer som "service med mere"? Så bør du prøve at give dine kunder et mere konkret tilbud. For eksempel:
    "Vi arbejder til fast pris!"
    "Lynservice – den første flise er lagt inden for 24 h"
    "100 % vandtæt – din specialist i pools og wellness“
Du bør altså spørge dig selv, hvad du er bedre til end alle andre og gør dine kunder opmærksomme på denne færdighed. Det er måske ikke en evne, du skal optræde i "Danmark har talent" med – men tænk i den retning!

Hvordan kan jeg bruge mine byggepladser og min virksomhedsadresse til reklame?

De fleste håndværkere har skilte til byggepladser. Hvis du ikke har nogen endnu, så bør du anskaffe det. Og hvis du har nogle, bør du overveje, om de er så iøjnefaldende som muligt.

I stedet for de sædvanlige, små skilte kan du for eksempel hænge et stort, digitalprintet banner op, der ligner en avisannonce. På den måde kan du tydeligt skille dig ud fra konkurrenterne. Den slags tiltag kræver naturligvis lidt mod – men reklame går jo netop ud på at skabe opmærksomhed.

Derfor skal du også bruge din egen virksomhedsadresse til reklame. Har du for eksempel et udstillingsområde? Hvorfor indretter du ikke et hjørne, hvor kundernes børn kan prøve at lægge fliser?

Tænk stille og roligt over, hvad du kan få ud af en lille græsplæne, et lokale eller en bygning som fliselægger!
  • På en græsplæne kunne du for eksempel opstille fliser i overstørrelse, hvor man kan se dit logo.
  • På dit kontor kunne du stille et akvarium op, der ligner en lille, flisebelagt swimmingpool.
  • På en ydervæg kunne du anbringe en mosaik, der ligner et kunstfærdigt, moderne vægmaleri.
Det er bare vigtigt, at tiltagene på din virksomhedsadresse passer til din mærkeidentitet. Her kan man bruge firmaet Wiesmann som forbillede. Bilproducenten fra Dülmen har en gekko som kendetegn – og ved nybygningen af deres fabrik blev en gigantisk udgave af denne gekko integreret i bygningen.

Hvordan kan jeg opnå stor effekt med et meget lille budget?

Hvis man har en god ide, kan man også udarbejde en vellykket reklamekampagne med få penge. I reklamebranchen kalder man det "guerilla-marketing". Et eksempel på vellykket guerilla-marketing er firmaet Blendtec, som fremstiller blendere. Firmaet har produceret en række videoer, der viser, hvad deres blendere kan findele: golfbolde, videokameraer, iPhones osv. Videoerne blev et kæmpe hit på internettet og gjorde Blendtec kendte i løbet af kort tid

Den slags kampagner kræver naturligvis mod. Men de er også til at betale for mindre virksomheder. Som fliselægger kan du for eksempel lægge et flisebelagt gulv hos virksomheden og derefter optage en video, hvor du kører en damptromle hen over fliserne. Videoen kunne du lægge på internettet, vise frem på messer eller vise i dit showroom – og på den måde anskueliggøre dit arbejdes høje kvalitet.

Guerilla-marketing behøver dog ikke at være så spektakulært. Tænk for eksempel på stenhuggerne i middelalderen. Når de var færdige med at tilhugge en sten, signerede de den med et tegn. I gamle kirker kan man beundre disse indmejslede "logoer" den dag i dag.

Denne tradition kunne du genoplive for din virksomhed. Du kunne for eksempel få fremstillet små fliser med dit logo og integrere en i alle flader, du lægger fliser på som et kvalitetsmærke. I begyndelsen ville det sikkert vække undren. Men i løbet af kort tid ville kunderne begynde at genkende dit arbejde som varemærke – og endda betale mere for at få en flise med dit logo.

Så brug alle kommunikationsvejene:
  • Tryk en kort beskrivelse af dit sortiment af ydelser på bagsiden af dit visitkort.
  • Giv dine kunder reklamemateriale fra andre håndværkere, for eksempel fra installatører – og bed dine kolleger om at gøre det samme for dig til gengæld.
  • Tilbyd at holde et kort foredrag om dit arbejde i fin forening eller i dine børns skole.
  • Bed tilfredse kunder om at bedømme dig på internettet, for eksempel på yelp.comhttp://www.qype.com/dea33
  • Gør som nedbrydningsfirmaet ExKern fra Münster – grundlæg en café, som bærer din virksomheds navn!
Dette er naturligvis kun eksempler, som skal vise, at alt er muligt. Du skal altså ikke bare bruge disse eksempler. Guerilla-marketing drejer sig i sidste ende om at have en original ide og finde på noget, som ingen andre har gjort før.

Hvilke fordele er der ved fælles reklame?

Det er relativt dyrt at få udarbejdet reklametiltag. Især for mindre virksomheder giver det derfor god mening at annoncere sammen med en partner og reducere omkostningerne på den måde.

wedi GmbH stiller for eksempel en række layouts til annoncer og portkort gratis til rådighed for sine kunder. Du kan downloade disse layouts på wedis hjemmeside. Du behøver kun at få indsat dit eget logo og adresse – det kan for eksempel klares af en grafiker. Men også avisselskaber og trykkerier kan nemt og hurtigt løse denne opgave.

Så hvis du gerne vil lave god reklame til få penge, bør du tage et kig på vores løbende annoncering.

Tjekliste for reklame

1. Hvilken målgruppe vil jeg nå ud til?
2. Hvad vil jeg fortælle målgruppen?
3. Hvad skal målgruppen gøre?
4. Har jeg en tydelig mærkeidentitet?
5. Giver min reklame udtryk for min mærkeidentitet?
6. Adskiller min reklame sig tydeligt fra konkurrenternes reklame?
7. Er min reklame iøjnefaldende?
8. Bruger jeg min firmaadresse og mine byggepladser til reklame?
9. Kan guerilla-marketing komme på tale for mig?
10. Er fælles reklame interessant for mig?
Persondataerklæring